Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ordensregler

Godkendt af skolebestyrelsen august 2021

På Stolpedalsskolen er det vores værdi- og inklusionsgrundlag, der er udgangspunktet for at skabe gode læringsfællesskaber på skolen, der sikrer deltagelsesmuligheder for alle børn, så de kan udvikle sig og trives. 

Det er dette grundlag, vi navigerer ud fra i udformningen af skolens ordensregler.  

Samværsformer/ sprogbrug og arbejdsmiljø:

  • Vi taler pænt til og om hinanden.
  • Vi behandler hinanden med respekt og giver plads til forskellighed
  • Alle, der færdes på skolen, viser hensyn og følger de anvisninger, der gives fra skolens ledelse og medarbejdere.
  • Der udarbejdes klasseregler i den enkelte klasse ved skoleårets start som forpligtende aftaler mellem elever og klasseteamet.
  • Der udarbejdes regler for færdsel på gangarealer og fællesområder i årgangsteamet.

 

Vejledning for retningslinier ved brud på ordensregler:

Trin 1:

Påtale/ Samtale med eleven og orientering til klasseteam, som tydeliggør forventninger til adfærd

Trin 2:

Kontakt til/ Dialog med forældre/ hjemmet

Trin 3:

Inddragelse af ledelsen

 

De fysiske rammer/ Færdsel på og udenfor skolens område:

  • Vi behandler hinanden, andres ting og skolens ejendele respektfuldt. 
  • Alle tager ansvar for at holde orden på gangarealer og i klasselokaler, så det sikres, at der kan gøres ordentligt rent.
  • Elever må ikke medbringe noget, som kan skade personer eller ting og må ved deres adfærd ikke bringe sig selv eller andre i fare.
  • Boldspil og støjende/højlydt leg skal foregå udendørs 
  • Eleverne må ikke færdes på parkeringspladsen i skolens åbningstid
  • Elever må ikke forlade skolens område i skoletiden uden særlig tilladelse - Elever på 8.og 9. klassetrin må forlade skolen i mellemtimer og frikvarterer såfremt, der ligger en skriftlig tilladelse fra forældrene. (Se retningslinjer for adfærd uden for skolen).

 

Vejledning for retningslinier ved brud på ordensregler:

  • Hvis skolens retningslinjer vedr. god adfærd uden for skolen brydes kan tilladelsen til at forlade skolens område inddrages.

 

Brug af mobiler, elektronisk udstyr og udleverede/egne ting :

  • Anvendelse af mobiltelefoner, computere og andet elektronisk udstyr skal følge skolens politik vedr. dette.
  • Eleverne har sammen med deres forældre ansvaret for egne ting (f.eks. cykler, overtøj, mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr), som medbringes på skolen og for udleverede ting til undervisningsbrug (bøger og undervisningsmaterialer). 

 

Vejledning for retningslinier ved brud på ordensregler:

Hvis eleven ikke følger skolens politik for brug af mobiltelefoner indleveres den på skolens kontor, hvor den kan afhentes efter skoletid. Forældrene orienteres.

Hvis elever anretter skader på skolen ellers andres ejendom må erstatningskrav forventes.

Rygning, alkohol og brug af euforiserende stoffer:

  • Det er ikke tilladt at ryge eller anvende snus i skolens åbningstid, ligesom det er forbudt på skolens område. 
  • Indtagelse af alkohol og euforiserende stoffer er strengt forbudt 

 

Vejledning for retningslinier ved brud på ordensregler:

Ved rygning eller brug af snus inddrages ledelsen med det samme.

Ved indtagelse af alkohol og brug af euforiserende stoffer vil skolen tage kontakt til hjemmet, hvorefter eleven hjemsendes øjeblikkeligt.