Overordnet lektiepolitik på Stolpedalsskolen
På Stolpedalsskolen er lektier en integreret og understøttende del af undervisningen. Læreren giver lektier for i en sammenhæng, så det giver mening for elevens læring.
Det er målet, at lektier styrker elevens arbejdsglæde, engagement, lyst og motivation i skolearbejdet og dermed understøtter deres oplevelse af mestring og læringsprogression.
Lektier har karakter af enten forberedelse til kommende undervisning, træning, fordybelse og efterbehandling.
Vi anerkender, at eleverne har forskellige forudsætninger og forskellige baggrunde. Derfor kan der være forskel i lektiemængden og kompleksiteten.
Det er vigtigt, at forældrene føler sig klædt på til, hvordan de hensigtsmæssigt understøtter deres børns arbejde med lektierne, og at de ved at følge med i barnets skoleliv er med til at styrke grundlaget for det gode samarbejde mellem skole og hjem med henblik på at skabe optimale betingelser for elevernes læring og udvikling.
Lektier – arbejdet med læring i frivillig lektiecafe og hjemme
På Stolpedalsskolen forventer vi, at forældrene er interesserede i elevernes faglige læring og udvikling og investerer tid til daglige samtaler og dialog med barnet om skolen. En forudsætning for dette er, at forældrene orienterer sig i informationer fra skolen på MinUddannelse dagligt. Herunder at forældrene bakker børnene op i forbindelse med lektier og arbejdet hjemme.
Lektier kan defineres som:
Forberedelse til undervisningen, fx forundersøgelser ved at læse om et emne, samtale hjemme med udgangspunkt i spørgsmål til den kommende undervisning,
træning af fagligt stof, fx læsning, tabeller, gloser, digitale træningsprogrammer og øvelser.
Skolens forventninger til hjemmearbejdet i indskolingen:
I indskolingen er en del af hjemmearbejdet, at elever læser derhjemme dagligt - enten i en bog barnet arbejder med i skolen eller i en højtlæsningsbog. Det kan også være læsetræning med øvelser, der er introduceret i skolen. Faktisk anskuer vi ikke den daglige læsetræning derhjemme med en forælder som lektier, men som en måde at være sammen med sit barn på ligesom andre gode rutiner i dagligdagen.
Det kræver nemlig rigtig mange timers læsning at udvikle en funktionel læsefærdighed (5000 timer ifølge læseforsker), og derfor må læsetræningen nødvendigvis også foregå derhjemme.
Vi opfordrer derfor til, at der gennemsnitligt læses hjemme 5 gange om ugen. Det er vigtigt, at læsningen er sammen med en voksen, da børnene i deres tidlige læseudvikling har stor gavn af at læse højt for en voksen samt snakke om det, de læser.
Børnehaveklasse: Mindst 15 minutter, hvor det er den voksne, der læser en godnathistorie for barnet, og hvor der er tid til at snakke om indhold og ord undervejs. Dette er med til at udvikle deres ordforråd som et vigtigt grundlag for udviklingen af en god læsekompetence.
1. klasse: Mindst 15 minutter, hvor det er en kombination af, at barnet læser højt for den voksne, men også at den voksne læser en god historie højt for barnet. I løbet af skoleåret skal det i højere og højere grad være barnet selv, der læser højt.
2. klasse: Mindst 20 minutter, hvor det primært er barnet, som skal læse højt for en voksen. Det er fortsat vigtigt at bruge noget af tiden til at læse en god historie højt for ens barn.
3. klasse: Mindst 20 minutter, hvor det primært er barnet, som skal læse højt for en voksen. Noget af tiden kan barnet godt begynde at læse for sig selv - højt eller inde i hovedet.
I indskolingen kan der også være små ugeopgaver, hvor man øver den skriftlige fremstilling i dansk. Her kan barnet i tæt samspil med forældrene øve sig i forskellige skriftlige færdigheder med udgangspunkt i deres forudsætninger og potentialer.
I matematik kan der fra 2. klasse også være små ugeopgaver, hvor eleverne får mulighed for at træne de færdigheder, de arbejder med i skoletiden.
Der gives ikke “dag-til-dag” lektier for - så der kan være overskud til at få læst derhjemme 5 gange om ugen og fordybe sig i de periodevise ugeopgaver.
For at minimere lektiemængden koordineres det af klassens dansk- og matematiklærer, så der veksles mellem perioder med dansk- og matematiklektier.
Skolens forventninger til hjemmearbejdet i mellemtrinnet og udskolingen:
På mellemtrinnet og i udskolingen kan hjemmearbejdet være fordybelsesopgaver, fx læse en bog, se en video, undersøge et websted som forberedelse til undervisningen næste dag. På mellemtrinnet og i udskolingen kan eleven få til opgave at arbejde med en selvstændig opgave, fx fremstille en længere produktion (video, stil, analyse af en film, en rapport om forsøg i natur&teknik, matematikopgave).
På mellemtrinnet kan forældre og elever forvente ca 3 timers hjemmearbejde ugentlig – hvoraf en del kan foregå i frivillig studiecafe.
I udskolingen kan forældre og elever forvente ca 5-7 timer ugentligt – hvoraf en del kan foregå i frivillig studiecafe.
Lærerne i klassens team vil koordinere forventninger om lektiemængden i hjemmet og i lektiecafeen, så eleven på forhånd kan planlægge, hvornår på ugen arbejdet skal foregå.